Vandfugl af Mads Hagen
?/100
Endnu ingen anmeldelser
Vand er til stede overalt i vores lille land og danner livsgrundlag for alle dyrearter. Vandfugl retter her specifikt kameraet mod fuglene og giver et unikt indblik i Danmarks varierede fugleliv med vandet som omdrejningspunkt. 

I denne personlige fotobog tager fuglefotograf og ornitolog Mads Hagen os med rundt i Danmarks natur og helt tæt på vandfuglene. Gennem portrætter af 50 forskellige vandfugle beretter han om den danske naturs vådområder og de store oplevelser, der er knyttet til selv de mindste fugle, der lever dér. 

Vi møder dels de vandfugle, vi har helt tæt på i vores hverdag, men også dem, der lever en mere skjult tilværelse. Der er fantastiske historier om fugle både på havet, i de indre danske farvande og langs de danske åer og vandløb – om deres karakteristika, deres levesteder, deres arts tilstand og også om fotografens udfordringer og omhyggelige forberedelser, når han skal indfange de smukke fugle med sit kamera i et unikt øjeblik. 

Om forfatteren 
Mads Hagen er en af Danmarks dygtigste naturfotografer og har arbejdet med naturfotografering i områder fra Finlands tajga til Zimbabwes savanne. Mads’ store passion er dog Danmarks fugle, som har en helt særlig plads i hans hjerte. Gennem sin personlige fortællestil og fotografiernes visuelle udtryk håber han at kunne inspirere flere til at komme ud i naturen og nyde de fantastiske oplevelser, som den har at byde på. Mads tror og håber på, at vi gennem kendskab til naturen bliver bedre til at passe på den.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
williamdam.dk232,00
iMusic.dk239,00
Saxo.com259,95
Bog&ide299,95
Gucca269,95
Vandfugl af Mads Hagen

Vandfugl

af Mads Hagen

Indbundet bog, 241 sider

ISBN: 9788794532150

Udgivet 23-02-2025 af Muusmann Forlag

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Vandfugl' i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.937 andre anmeldelser af bøger.