Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier. Bogen er et insiderblik på kvindebevægelsens tilblivelse. Vasbo har i høj grad selv været med som vidne, organisator og aktør. Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, verdensbankdemonstrationer, Femølejren, Kvindehuset – hvordan blev alle disse aktioner til? Som man vil se, slet ikke så hovedløst som nogle siden hen har givet indtryk af! – Om situationen i dag er Vasbo optimistisk: ”Over hele landet er der opstået et væld af læsegrupper og andre grupper, fysiske og virtuelle, hvor kvinder mødes og udveksler erfaringer og opbygger venskaber. Bevidstheden vokser støt, nogle gange eksplosivt, om at vi ikke behøver at finde os i uligeløn, vold, overgreb, seksuel chikane eller angreb på fri abort, som foregår i hele verden, også inden for EU. I Danmark går vi ikke længere råbende op ad Strøget – oprørske kvinder finder hinanden på nettet, og de unge begriber ikke, at vi gamle har ladet os binde og presse ned i for længst forældede mønstre, de springer simpelthen ud og af sted – hvor er det opløftende! Oprør er stadig ikke gratis, og prisen viser sig måske først, når springet er taget, men jo flere vi er, des stærkere står vi. I nogle år så det ud, som om kvinderne havde lagt sig fladt ned, men tværtimod – vi har rejst os, og vi giver os ikke. Så denne bogs sidste ord bliver som Rødstrømpemanifestet: Det er slut med individuelle småkampe.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Denne gang går vi hele vejen" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 12-05-2022
For springende og overdetaljeret ... men som historisk dokument er bogen absolut interessant
Kriger, kranfører, kran med mere
Kvindekamp. Rødstrømperne var hårde ved hinanden, både ideologisk og erotisk. Veteranen Vibeke Vasbo beretter fra Kussemosens frontlinje. [Kort uddrag]
Et helt nødvendigt bidrag til ethvert privat eller offentligt kvindehistorisk bibliotek
Bar røv og fabriksarbejde
Vibeke Vasbos kvindepolitiske erindringer er et nødvendigt bidrag til ethvert privat eller offentligt kvindehistorisk bibliotek, skriver Gretelise Holm begejstret og anerkender de privilegerede oprørere for kampindsatsen. [Kort uddrag]