Still Life of Teenagers af Barbara Marstrand
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Still Life of Teenagersaf Barbara Marstrand

Still Life of Teenagers af Barbara Marstrand er et fotoprojekt, der undersøger og portrætterer unges måder at være i verden på gennem fotografier af deres hjem. Med teenage-værelset som omdrejningspunkt, tilbyder bogen på én gang et personligt indblik i nutidige danske ungdomsliv og en nærmest universel genkendelighed på tværs af køn, alder og nationalitet. Der er hundredvis af ting, man kan lade øjet fortabe sig i fra disse mere end halvtreds forskellige unge danskeres værelser fra hele landet.

OM BOGEN Marstrands snapshots indfanger dele af hverdagslivet, vi normalt tager for givet eller måske ligefrem overser. Interiør, teknologi og dagligdagsrod fylder rummene på fotografierne med informationer og fortællinger om de liv, der udspiller sig i og omkring dem. Gennem et blik for det finurlige og æstetiske i det hverdagslige, opmuntrer projektet til en åben og nysgerrig tilgang til den verden, der omgiver os.

”Barbara Marstrands fotobog tilbyder på sin vis et nøgternt iagttagende sociologisk blik ind i dansk ungdomskultur nu og her. Hvordan ser der ud hos danske teenagere, hvad kan de lide at omgive sig med, hvordan æstetiserer de deres hverdag, hvad er de optagede af? Samtidig fungerer alle disse detaljer som spor af det liv, der til daglig leves med og blandt objekterne. Vi går på tegnjagt i billederne; vi sanser, mærker og konstruerer historier om deres ejere”. – Fra bogens forord af Mette Sandbye.

OM FOTOGRAFEN Barbara Marstrand (f. 1994) er fotograf og uddannet sociolog fra Københavns Universitet. Hun er særligt optaget af at undersøge og sætte fokus på grupper, steder og genstande, der sjældent portrætteres, og som fortæller noget særligt om vores kultur og den tid, vi lever i. Still Life of Teenagers er hendes første bog.

BOGDETALJER Singer syet fold-out softcover, 16 x 24 cm, 108 sider, Essay af Mette Sandbye på dansk og engelsk
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Still Life of Teenagers" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Maria Kjær Themsen 22-12-2023
Anbefales til alle, der er bekymrede på ungdommens vegne!

Årets skønneste kunstnerbøger

Informations kunstredaktør udvælger ti af årets kunstnerbøger. Blandt årets tendenser er farven lyserød, digte og naturhengivenhed. Og så er sex som altid på programmet [Kort uddrag]