Necromanceraf Inuuteq Storch

Storchs personlige, rørende og til tider syrede billeder dokumenterer den hverdag der eksisterer omkring ham og de mennesker der bevæger sig i den. Uanset om det er i New York, som i hans fotobog Flesh eller i hans hjemby Sisimiut, der er omdrejningspunktet for hans bog Keepers of the Ocean. En rød tråd i Storchs arbejde er hans ophav. Han arbejder for at skabe fortællinger fra et grønlandsk perspektiv og dermed bidrage til en større international forståelse for både fortidens og nutidens Grønland. Necromancer handler netop om det grønlandske samfund under corona-pandemien. Her giver Storch sit blik på de følgevirkninger og effekter en pandemi har på et samfund som det grønlandske. Billederne er ikke klassisk dokumentariske (og ikke nødvendigvis kun fra Grønland), men nærmere arbitrære nedslag i følelser og stemninger, der med en fortættethed og melankoli i høj grad synes forbundet med det spirituelle. Under bogens tilblivelse voksede Storchs interesse for åndemanere –deraf også titlen Necromancer (åndemaner) – og forbindelsen mellem den fysiske og de åndelige verdener. Samtidig tager billederne udgangspunkt i det post-apokalyptiske aspekt af en verdensomspændende pandemi, de uoverskuelige personlige konsekvenser heraf, samt følelsen af at være helt alene i verden. 

Bogen har – som alt Storchs arbejde – en klar poetisk åre, der inviterer læseren til at leve sig ind i Storchs rastløshed eller skabe egne fortolkninger ud fra billederne. Bogen cementerer Storch som en af sin generations vigtigste stemmer inden for kunstfotografiet og åbner op for en verden af mystik, relationer, isolation, savn, kærlighed og kompleksitet. Storchs unikke blik på sig selv og sine omgivelser gør bogen til en væsentlig fysisk manifestering af hans virke og skal medvirke til at sprede kendskabet om både Storch og den grønlandske kultur – set med grønlandske øjne.