Ferrari - Manden & bilerneaf Jakob Andersen

Siden jeg var en ganske lille dreng, har jeg været fascineret af italienske biler og dermed også af Ferrari. Min far måtte således gang efter gang oplæse billedteksten på side 60 i Bil-Aarbogen 1954, som jeg fik i julegave kort efter min 4-års fødselsdag, og som stadig er at finde i min bogsamling. På den side er med billede og tekst beskrevet henholdsvis Ferrari 375 America og Ferrari 250 Europa, og jeg kunne bruge timer på at betragte disse biler.
Min livslange passion for Ferrari tændtes for alvor i begyndelsen af 1966. Jeg havde skrabet lommepenge nok sammen til at kunne købe det dengang nye magasin Illustreret Motorrevue, som indeholdt en artikel om Ferrari. Der var billeder og beskrivelser af Ferraris prototyper, Ferrari P3 og Dino 206 S, som skulle forsvare både fabrikkens og Italiens farver i sæson 1966. Der var imidlertid også et stort billede af en Ferrari 275 GTB, som var klar til gadebrug for velhavende kunder, og som var lunten, der tændte Ferraridrømmene i en 15-årig biltosses hjerne.
Ét er dog at se bilerne i et blad, et andet er at se dem i virkeligheden, men endelig i april 1966 så jeg ”min” første Ferrari. En englænder var på besøg i Vejle, hvor jeg er født og opvokset, og han var kørende i en Ferrari 250 GTE 2+2.
Denne Ferrari var to dage i træk parkeret ud for Grand Hotel, og jeg tilbragte hele min fritid, men desværre også en del af skoletiden med at betragte denne bil. Dengang gik det op for mig, min unge alder til trods, hvad det betyder, når en bil ikke blot er en bil, men et kunstværk. Stående over for denne 250 GTE 2+2 og helt indhyllet i min egen drømmeverden, besluttede jeg mig for selv en dag at blive ejer af en Ferrari.
I skolen måtte jeg tage min straf for at prioritere en Ferrari 250 GTE 2+2 højere end undervisningen, men jeg var ligeglad - jeg havde set en Ferrari. Og ja, undervisningen var der jo både dagen og ugen efter, men det var Ferrarien ikke!.
Mine drømme gik i opfyldelse, da jeg efter 32 års ’ventetid’ kunne sætte mig bag rattet i min egen Ferrari. Det var en Mondial Quattrovalvole, men det var nok verdens mest specielle Mondial. Den blev indrettet og godkendt som skolevogn til glæde for mange unge kørekortaspiranter i Nakskov og omegn på et tidspunkt, hvor der kun var 16 Ferrarier indregistreret på danske nummerplader. Senere kom en 328 GTS og en Fiat Dino til at fylde lidt op i garagen, og på den måde har jeg været både privilegeret og heldig med at kunne udleve mine Ferraridrømme.