Jeg mødte Ivar under en juleferie i 2012, hvor han var 89 år gammel, og blev efterfølgende gode venner med ham. Gennem mange samtaler, som jeg optog på diktafon, fortalte han om sin krigsdeltagelse på Øst¬fronten fra 1942 til 1945. Disse mange samtaler har jeg transskriberet og redigeret til bogen:
”Som Frivillig i Waffen-SS for Krigstid”, som er Ivars egen fortælling om hans østrigske far, som i 1914 kom til Danmark for at lære at lave oste. Hans opvækst uden en far. Hans mor, som arbejdede i Odense og kun var hjemme i weekenderne. Hans opvækst som det 8. barn i bedstemorens børneflok. Hans skoletid og at komme ud at tjene som 10-årig. Lærlingetiden som maskinarbejder. Ønsket om at blive maskinmester. Afslag, da han meldte sig til Finlandskrigen. Søgte ind i Frikorps Dan-mark, men blev optaget i Regiment Westland. SS-forskolen i Sennheim. Rekrutuddannelsen i Klagenfurt. Den lange togrejse til Rusland. De første kamphandlinger. Mødet med den russiske civilbefolkning. Fronttjeneste, sanitære forhold, kulde, lus og sult. Den fejlslagne undsætning af Stalin¬grad. De hårde kampe under tilbagetrækningen gennem Rusland. Såret og tab af venstre øje. Hospitalsophold. Indespærret under luftangreb i Berlin. Slutkampene omkring Budapest. Såret for anden gang. Tilbagetrækningen gennem Ungarn og Østrig. Overgivelsen i Kleinarl. Flugt til fods gennem Østrig og Tyskland til Danmark. Anholdelsen, Retsopgøret og fængsling. Tiden efter løsladelsen og hans første møde med sin far i 1950.
Som Ivar sagde: ”Min barndom og ungdom var præget af de begivenheder, der dengang foregik i Europa og Danmark, og som var med til at få mig til at træffe de valg, jeg gjorde. Det er er nemt at være bagklog, men ingen vil kunne forstå, hvad jeg har været igennem, uden selv at have været der.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "...som Frivillig i Waffen-SS for Krigstid" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Erik Ingemann Sørensen 26-02-2025
Hans Dahl har ydet en flot indsats
som frivillig i Waffen SS
Et tilfældigt møde under en busrejse er baggrunden for denne bog om den frivillige danske SS-soldat Ivar Corneliussen. Han meldte sig som frivillig i 1942 og gjorde resten af krigen med på Østfronten og i Balkanlandene. Over en periode på 5 år fortalte han sin historie til forfatteren Hans Dahl. [Kort uddrag]