Jubelidiotaf Mikael Josephsen

Narren med det sjove skelet

En nar kan udsætte sig for andres hån og latter, kan blive til grin, og det er det, Mikael Josephsen er ude for i sin nye digtsamling med titlen ”Jubelidiot”. Det særlige er, at han udsætter sig selv for det, hvilket jo også fremgår af samlingens titel. Men en nar kan også sige sandheder, som er ilde hørt. [Kort uddrag]

I fars nazirige

Mikael Josephsen går ikke af vejen for det skingre og bitre. ’Jubelidiot’ er bedst, når den rammer de blandede følelser. [Kort uddrag]

Hvad sker der i dansk samtidslyrik?

Hvad får man, hvis man parrer en nazifar og en mosefugl og sætter afkommet på et langsomt jagerfly med kurs mod en postapokalyptisk fremtid? Dansk samtidslyrik anno 2019. [Kort uddrag]

Digte fra bunden topper ikke

Mikael Josephsen afslutter med ”Jubelidiot” sin såkaldte misbrugstrilogi. Selvom historien er væsentlig, mangler digtene gennemslagskraft, fordi de præges af banaliteter og lommefilosofi. [Kort uddrag]

Jeg er i live

Sproget er stærkt, reflekteret og æstetisk tilfredsstillende, og emnet er de udsatte, misbrugerne og staklerne, som hos Josephsen lige præcis ikke er stakler, men det når mange andre ikke at se, når de passerer i en bue uden om underdanmark. [Kort uddrag]

En sang til hverdagens glæder og fortidens sorg

I den autobiografiske digtsamling Jubelidiot udruller Mikael Josephsen scener fra et hverdagsliv. Digtene skifter mellem beskrivelser af det forunderlige, frygtelige og underlige ved hverdagens trivialiteter og det mørke, som stammer fra Josephsens fortid med en voldelig og psykisk ustabil far. Opdelt i forskellige komponenter i en sang kommer digtene hele vejen rundt om alt fra psykisk sygdom og misbrug til børnebørn og solsorte. [Kort uddrag]

JUBELIDIOT

Fin afslutning på Mikael Josephsens misbrugstrilogi, som også denne gang bugner af gode formuleringer, absurd humor og bidsk realisme. [Kort uddrag]