10 muz ... for en tier er et semistruktureret sprogundersøgelsesmateriale, hvis oplæg er et farvefoto. Udgangspunktet for udarbejdelsen af studiebilledet var overvejelser om og hensynet til, at materialet også skulle være velegnet undersøgelsesmateriale til tosprogede børn, som ikke har levet deres...
liv i Danmark og derfor er præget af forestillingsbilleder fra andre kulturer. Resultatet er blevet et billede af en torvelignende situation, som kan appellere til børns forestillingsverden uanset alder og kulturel baggrund. Brugen af samme materiale til mange børn med forskellig alder og baggrund giver talepædagogen mulighed for væsentlige perspektiver i vurderingen af børns sproglige kompetencer.
Materialet er velegnet til screeningsøvelser (screening af tosprogede skolebegyndere og screening i børnehaveklasser) såvel som det kan være et betydende element i mere dybdegående undersøgelser af børn, som er henvist på grund af mistanke om specifikke sprogvanskeligheder. Materialet består af: En manual, som beskriver hvordan materialet anvendes i forhold til tosprogede skolebegyndere. Billedet, som er det egentlige undersøgelsesgrundlag. Registreringsark, med instruktion til såvel impressiv som ekspressiv undersøgelsesdel. En lille folder, hvis midtersider er billedet i stregtegning. Folderen er tænkt anvendt som foræring til tosprogede børn, som screenes. Målet med folderen er, at den kan være forbindelsesled mellem barnets to sprog, således at det efter at have snakket med talepædagogen om billedet på dansk senere hjemme kan snakke med forældrene om det samme billede - denne gang på førstesproget.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af '10 muz - for en ti´er' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.809 andre anmeldelser af bøger.