Skønhed frisk fra maskine
Digteren Peter-Clement Woetmann kan ’skrive linjer, hvis originalitet og egensindige skønhed de færreste kan matche.’ Denne bog er ikke en traditionel digtsamling, men en dokumentation af et litterært, interaktivt poesi-eksperiment, som har turneret på en række biblioteker i form af en maskine, der genererer unikke digte fra en samling af 1.011 linjer ud fra brugerens berøring af tre bøger. At forfatteren sanseligt og nænsomt kan sætte ord sammen, er uomtvisteligt, men for denne anmelder synes ’teksterne underligt flimrende, slørede og langt mindre prægnante og dragende end de enkelte sætninger, de er opbygget af.’ Man fornemmer ’en rådvildhed over, hvad al den skrift skal bruges til, og ikke mindst, hvad den vil læseren.’ [Kort referat]