Han vender vrangen ud på et stinkende Stockholm

Ganske som det næppe kan komme bag på særligt mange, at den afsluttende opfølger til »1793« og »1794« har fået titlen »1795«, så kommer det sikkert ej heller som et lyn fra en klar himmel, at Natt och Dag slutter af med manér. For hold da op, hvor er det (nok engang) en fornøjelse at læse med, når Natt och Dag med fast greb vender vrangen ud på Stockholm, som byen ifølge forfatteren så ud, føltes og stank i slutningen af 1700-tallet.