følger kronologisk studenteroprørets udvikling fra 1968 og godt ind i 1970erne. Den indeholder både portrætter af studenteroprørets markante skikkelser og beskrivelser af afgørende begivenheder. Og så tegner den et fascinerende billede af studentenbevægelsens splittelse mellem livsstilsradikalister (hippier) og aktivister med en revolutionær politisk dagsorden. 1968 var studenteroprørets år. De psykologistuderende besatte deres institut, og tusinder af studerende demonstrerede for medbestemmelse. Der var opbrud i luften, alle ville forandring, mere lighed, mere demokrati og mindre hierarki og tradition. Studenterne trak opmærksomhed til sig, men de befandt sig i en bred strøm af forandringsvillighed, der strakte sig fra det vilde flip og langt ind i den borgerlige regering. Bogen tager sit udgangspunkt i det danske studenteroprør og følger studenterbevægelsens opgang og fald gennem 1960erne og 1970erne fra en universitetspolitisk bevægelse til venstrefløjens motor. Studenterbevægelsen var både medspiller og modspiller i kampen om et nyt Danmark, fra ungdomsoprøret og det nye venstre til kampen om medbestemmelse på universiteterne og videre mod revolutionære drømme, reaktionen fra højre og desillusionen ved vejens ende.