til socialrådgivere eller sagsbehandlere eller bare mennesker, som vil have en større viden om, hvad der sker i hovedet på en stressramt. Den er en beskrivelse af, hvor nedbrydende samfundet er skruet sammen for stressramte, og hvor godt et helbred det egentlig kræver at være syg, hvis man vil have en chance for at komme ovenpå igen. Den handler om den helt almindelige dagligdag privat, aktiveringer, arbejdsprøvninger, møder med sagsbehandlere, læger og psykologer, og om hvordan loven og inkompetente personer kan forværre sygdommen. Man er ikke svag, hvis man bliver stressramt, man har blot været stærk for længe.
Uddrag af bogen
Jeg er konstant ør, fraværende, trist til mode, og strandturene hjælper ikke det helt store længere. Min hukommelse og koordinationsevne er ikke eksisterende, og jeg ligger vågen om natten med forfærdelig uro og tankemylder. Alt kører bare rundt i hovedet på en, også øjnene, og man er ikke selv herre over, hvad man tænker. Tankerne behøver ikke at have noget med arbejdet at gøre, det kan sagtens være episoder fra ens barndom eller ungdom (ikke nødvendigvis negative), men også tanker om mine bedsteforældre, om kælketure i Marbæk eller leg nede i baggården som 4-5-årig – noget underligt forvirrende mylder, som ikke vil stoppe. Jeg er nødt til at melde fra. Stoppe arbejdsprøvningen og jobplanen uanset konsekvenserne, ellers dør jeg simpelthen. Jeg er totalt udmattet, kan ikke hænge sammen og hverken rumme mine nærmeste eller mig selv – jeg vil bare have freeeeeddd og tænke på absolut intet! – Kun koncentrere mig om at trække vejret dybt ned i maven og prøve at tænke positive tanker. I den forbindelse skal jeg jo så igen til lægen. Han synes, at det er ærgerligt, at jeg er sygemeldt fra arbejdsprøvningen, og kan ikke forstå, at jeg ikke snart får det bedre.
Om forfatteren
Ulla Christ Kiil er født i Esbjerg i 1962 og er uddannet inden for kontor og regnskab. I knap 20 år har hun arbejdet som sælger, både som lønmodtager og selvstændig. Sideløbende har hun været musiker og underholdt til utallige fester. En dag blev alt mørkt i hendes sind, hun måtte sygemelde sig med stress og begyndte at skrive dagbog. I dag arbejder hun på kontor og holder foredrag, men hendes store hobby er at skrive børnemusik til gavn for børns bevægelse og motoriske udvikling med sin Ullabulla-figur.
