i hendes lejlighed, Eastside, New york, en halvlys eftermiddag. Det må være en plade, nogen spiller, en afspilning fra en af hendes film, stemmen som alle kender og som sang om diamanter og "Bye, bye, baby" og "Somebody loves me", blondine-lillepige-stemmen - - der har næppe været magen til stemme før, og der blir det nok aldrig, men alle har kendt den og genkender den, for i den kan de huske deres livs mest sex-ikke-sexede teen-age situationer, deres - troede de - erotiske møder med forelskelsen, men som blev til de øjeblikke af erindret hengivenhed, som er tragiske (i ungdommeligheden) og lattermilde ( sidenhen). Sådan taler hun ikke uden for lærret, tænkte han. Hendes stemme må være et professionelt trick, den kan ikke være medfødt. Men det var den."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).
Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.