Toni Larsens poetiske sprog har et fint og sanset nærvær i tid og rum og rytme og synes blottet for sentimentalitet.

Digtene er stramt bygget op og samtidig fyldte med billeder på tilstande og følelser som forbliver usagte, som erkendes i dybet under overfladen. Der er kærlighed. Man bevæger sig i hytter...