Toni Larsens poetiske sprog har et fint og sanset nærvær i tid og rum og rytme og synes blottet for sentimentalitet.

Digtene er stramt bygget op og samtidig fyldte med billeder på tilstande og følelser som forbliver usagte, som erkendes i dybet under overfladen. Der er kærlighed. Man bevæger sig i hytter og paladser, er på flugt, er i naturen, under himlen.

Rummene i Åben Rejse er intenst forbundne af Toni Larsens stemme.

Bogen som objekt fremstår smukt og helstøbt gennemført med ni illustrationer: keramiske amorfe objekter.

Søanemone – En andens læbe –De andre – Den andens – Hendes – I omkvædet – Våd flugt – Våd – Våd våd helle