Forfatteren øser af 18 års erfaringer indenfor Åndssvageforsorgen. Budskabet er videnformidlende og bevidst firkantet, enøjet og provokerende. Du får et kort historisk tilbageblik fra før loven af 1959 og frem til udlægningen i 1980. Vi følger arbejdet på godt og på ondt på en centralinstitution - arbejdet med i praksis at bevise, at begreber som oplæring og undervisning af psykisk udviklingshæmmede ikke kun er utopi, men en mulighed, når og hvis vort samfund stiller resourcer til rådighed. Her er ikke tom snak, men arbejdet på skole og værksteder anskuelggør en udvikling - som med sine mål - midler - og metoder forsøgte at virkeliggøre dogmerne normalisering - integration. Opfat også bogen som et råb om vagt i gevær ved de forestående kommunesammenlægninger. Sover vi i timen - hvem skal da betale?