”Din tyvagtige kælling! Nu skal du få din straf.” Ronan skulle til at løfte sin pisk, da Brigid stillede sig mellem ham og kvinden. ”Flyt dig!” råbte Ronan.

”Nej,” svarede Brigid. ”Du behandler os som slaver, som dyr!” 

”Flyt dig,” gentog Ronan og hævede pisken. 

”Lad os se, om du tør!” 

Ronan kunne tydeligt huske, hvem Brigids familie var, og han tænkte tilbage på historien, som alle i landsbyen kendte. Han tænkte på den mand, som havde sparket Brigids mor, og som derefter var blevet fundet forslået og druknet i havnen. Han steg op på sin hest igen. ”Satans irske kælling!” vrissede han ud i luften og red væk.