”Som femtenårig besluttede jeg at hævne min mors for-spildte liv … og min fattige barndom. Min far ville aldrig vide af mig og knuste min mor med sin ligegyldighed. Jeg tog navneforandring, naivt ja, men virkningsfuldt for min nye identitet. Victor, sejrherren, med det ene mål: at knuse min far uden smålige hensyn til etikkens love.” Nina sidder ret op i sofaen med åben mund. Lytter tavst. Det kan han godt lide. ”Det var en smal sag at finde frem til ham, og allerede i gymnasiet begyndte jeg at nærlæse alt i aviserne, der vedrørte ham og hans firma. Fandt også ud af, hvor han boede, hvem han var gift med, hvor hans eneste datter gik i skole … ja … Jeg skrev alt ned i en dagbog, jeg kaldte ’Hævnens time’. Barnligt, ikke?”