sindede på den anden. Blandt tilhørerne var således en ung Friedrich Engels og Mikhail Bakunin ved siden af etablerede professorer fra universitet, eksempelvis J. Burkhardt, Henrik Steffens og Alexander von Humboldt. En senere notabilitet, nemlig Søren Kierkegaard, var også blandt tilhørerne, og i Schellings forelæsninger kunne han blive bekræftet i sin egen kritik af idealismen og i særdeleshed sin kritik af Hegels filosofi. Schelling fremlægger i teksten sin nye såkaldte positive filosofi. Forelæsningerne giver en dyb forståelse af Schellings senfilosofi centreret omkring forholdet mellem tænkning og virkelighed, og mellem Gud, Jesus og menneskeheden.