Med samlingen Absolut Dig opleves toogtyve unikt illustrerede digte.

Paulina Olsen lader sig inspirere af idéerne hos en fyrretyve år ældre tegneserie, resulterende i en symbiose hvor digtene er lige så meget illustrationer til tegningerne, som omvendt.

Seriens episoder er oprindelig skabt som variationer over fire kvadratiske billeder på rad, som de typisk fremtræder i dagblade.

Hos digtene optræder tegningerne ofte uden de oprindelige billedrammer, knyttende sig til ordene med respekt for den enkelte stribes billedsekvens og pointe.

Glimt af religiøse billeder og tilbedelse danner kontrast til tegneseriens undertiden knastørre humor, som på sin side efterlader rytmiske spor i digtenes mobiler.

Hver dobbeltside dyrker sit eget motiv, og tegningerne supplerer og kommenterer digtene. Motiverne knyttes sammen af bogens gennemgående tema om kærlighed, men desuden af et tema om selve digtningen.

Det handler nemlig også om iagttagelse af digtekunsten i sig selv og konfrontationen med dens konventioner, hvor forfatterens ærinde samtidig er studiet af forholdet mellem digtets ord og tegneseriens univers.