på en Norton-motorcykel. Ernestos bog er en velskrevet og poetisk beretning, som handler om, hvordan en ung mand fra et borgerligt argentinsk miljø under rejsen langsomt opdagede, hvordan verden hang sammen. John Andersen har derfor anvendt korte citater fra Ernestos Guevaras dagbog, som giver et flashback til forholdene i 1952. Ad støvede veje rundt i Sydamerika handler om mødet med mennesker, byer og landskaber, som de opleves i dag, men også om hvordan man rejser med moderne kommunikation, hvor det er muligt at oversætte med mobiltelefon, navigere og sende informationer rundt i hele verden. Men bogen beskriver også selve rejseformen på motorcykel, ligesom Ernesto og Alberto gjorde det i 1952.
Uddrag af bogen
Pampassen, det store sletteområde, der strækker sig i nord fra Córdoba til det sydligste Argentina og mod vest til Andesbjergene. Det dækker et areal på 750.000 km2 eller 17 gange større end Danmark. Det er et meget frugtbart område, som har været opdyrket langt tilbage i tiden. Vejen var usædvanlig god uden huller, så vi trillede afsted med 90-100 kilometer i timen. Standsede efter nogle timer ved et par træer for at få en smule skygge. Spiste lidt frugt og drak vand. Det var næsten som at køre ved Vadehavet i Sønderjylland, blot meget større og meget varmere. Fascinerende, hvordan forskellige landskaber alligevel kan minde om hinanden. Her var det også den høje himmel og lave horisont, hvor de fineste sommerskyer forsvandt i det fjerne som små hvide prikker. Og motorcyklerne susede afsted. Der skete ingenting. Blot den rolige summen fra motorcyklens motor, som blev højere og højere med den større og større fart.
Om forfatteren
John Andersen er født i 1943 og uddannet arkitekt. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen. Efter en lang pause startede han igen som 60-årig på at køre motorcykel og har siden kørt det meste af kloden tyndt og skrevet bøger herom og om Arktis. John Andersen er medlem af Eventyrernes Klub og har været formand i 1998-2001.
