Den unge Adam lever som skrædder i DDR laver tøj til yngre kvinder og er sådan set godt tilfreds med sit liv til trods for de begrænsninger jerntæppet sætter. Hans kæreste Evelyn længes dog efter muligheden for at tage en uddannelse og at rejse. Da hun en dag finder Adam i en noget kompromitterende aktivitet med en af sine kunder beslutter hun sig for at afslutte deres forhold og rejse til Ungarn med sin veninde Simone og dennes fætter Michael fra Vestberlin. Dette kick-starter en række tragikomiske begivenheder heriblandt møder med fremmede gamle venner grænsevagter og bureaukrater det hele fortalt med befolkningens voksende utilfredshed med DDR og det stalinistiske styre som bagtæppe.   Adam søger desperat efter Evelyn og hendes to rejsekammerater fra Lake Ballaton i Ungarn til østrig og slutteligt til Vesttyskland i håbet om at vinde hende tilbage.   Adam og Evelyn rammer præcist og grotesk morsomt stemningen i tidsånden - følelsen af usikkerhed og muligheden for forandring - der netop fandtes i sensommeren og efteråret i 1989 blandt østtyskere. Evelyn er på en gang tiltrukket af Vesttysklands løfter om frihed men samtidig også splittet i beslutningen om at forlade sit land; Adam foretrækker sit liv i øst men er fristet af Evelyn der begærer ”Paradiset i vest”. Med bibelske referencer og allegorier konstruerer Schulze en moderne version af udvisningen fra Edens Have. Ved ankomsten til Vesttyskland oplever både Adam og Evelyn problemer forbundet med at tilpasse sig det nye og anderledes liv. Adam afskriver det pengedrevne forbrugssamfund og længes efter sit gamle liv i øst selvom det liv ikke længere findes på grund af den fredfyldte revolution. Evelyn fastholder troen på trods af hendes evige tvivlen på sig selv og på sit og Adams forhold. Først da hun afslører at hun er gravid mander Adam sig op og begynder for alvor at etablere en ny tilværelse en ny identitet og en fremtid til ham og hans familie.