I den anledning ser litteraturprofessor Albrecht Koschorke nærmere på, hvordan ”nazisternes bibel” kunne opnå sin enorme udbredelse og indflydelse. Det er nemlig ikke helt ligetil at forklare, hvordan et så politisk forvirret og pinligt frådende makværk kunne påvirke millioner af mennesker. Albrecht Koschorke ser i sin lille bog bort fra ”Min kamps” åbenlyse historiske urimeligheder (som allerede blev påpeget i samtiden) og går i stedet til bogen med litteraturvidenskabens værktøjskasse. Hvilken fortællestrategi benyttede Hitler, og hvilke måder at læse på lagde han op til? Og hvad kan det betyde, at bogen trods sin enorme udbredelse stort set ikke blev læst?

Koschorke viser, at stik imod, hvad man skulle tro, så var det vigtigste for Hitler ikke udbredelsen af en fanatisk sandhed, men derimod at tvinge både tilhængere og modstandere til at reagere.