Og nej, ingen har ret til børn. Men adoptionssystemerne kan sagtens få nogen af idioterne til at tro at vi er til for at skaffe dem et barn, koste hvad det vil. Der er jo altid en del der klager over amternes afgørelser når ansøgere ikke bliver godkendt. Og Gud i himlen hvor det tager tid med de klageforløb. – Men hvem klager når en adoption går skidt? En ulykkelig opvækst i en adoptivfamilie kan ikke gøres om. Ej heller en ditto i en almindelig biologisk familie. Men man kan bruge resten af livet på at beklage sig. Det er banalt. Man kan ikke skrue tiden tilbage. Ville der kunne lappes lidt på det hele via plejefamilier? Nogle af dem måske. Men voksne kan hele.