Antologien Æ indeholder samtidsdigte af 107 digtere og 114 billeder udført af 70 visuelle kunstnere.
I et forord præsenterer initiativtager og redaktør Jørn Ingemann Knudsen dig for Æ, og artikler af de tre forskere, Peter Stein Larsen, Erik Svendsen og Kasper Lægring, om lyrik og visuel kunst og forbindelsen derimellem, gør dig klogere, end du er i forvejen.
Alt overskud ved salget af Æ går ubeskåret til de to NGO’er Læger uden Grænser og Journalister uden Grænser. Alle, der har været involveret i arbejdet med antologien Æ, har stillet deres kunst og arbejdskraft gratis til rådighed som udtryk for deres uforbeholdne støtte til de to organisationers enestående og vigtige virke.
“‘Hvorfor er antologiens titel Æ?’ Jo, ser du: Bogen hedder Æ, fordi dens helt unikke karakter fortjener en helt unik titel. (…) ‘Nå, javel,’indvender du (selv)sikkert, fordi du er en læser, der ikke lader sig spise af med hvad som helst? ‘Kan du så måske, haha, lige ryste en oversigtover bøger, der hedder A, B, C, D, E, F, G, H, I,J, K, L, M, N, O, P, Q , R, S, T, U, V, W, X, Y, Z,Ä, Ö, Ø og Å ud af ærmet?’ Ja, det kan jeg, haha, faktisk godt." (Jørn Ingemann Knudsen i forordet til Æ)
“Digtere er naturligvis ekstremt individuelleog kan ikke rubriceres i kasser og kategorier. Alligevel kan man ofte (…) se visse tidstypiske tendenser. (…) Jeg har valgt at give et bud på seks forskellige strømninger inden for dansksamtidslyrik som langt de fleste digtere har et mellemværende med. Det drejer sig om:1) Økokritik, 2) Kønskritik, 3) Grimme følelser, 4) Fysisk sygdom, 5) Psykisk sygdom og 6) Migration og flygtningekrise.” (Peter Stein Larsen i indledningen til Æ)
“Digtet er (…) den mest fortættede form for litteratur, vi har. Det er skrevet på sansninger og bruger et (mere eller mindre!) musikalsk sprog for at fremføre et bredt spektrum af fornemmelser, rækkende helt fra filosofiske statements in spe til små hverdagslige registreringer. Vi forbinder sjældent digtet med en længere episk tråd, snarere opererer digtet med hurtige skift, kontrastfyldte sammenstillinger og med rum for koblinger mellem det høje og det lave, kosmos og køkkenet.” (Erik Svendsen i efterskrift til Æ)
“Antologien her, som jeg har den svære fornøjelse af at sætte punktum for, er en æstetisk øvelse, som vi sjældent ser. Ikke blot i omfang, men også i alsidighed er samleværket Æ som kollektiv præstation et særsyn. 70 billedkunstnere har taget handsken op, levet sig ind i en digters perspektiv på verden og har derpå tegnet, malet, klippet eller collageret sig ind på livet af de scenerier, som digtene giver adgang til.” (Kasper Lægring i efterskrift til Æ)
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Æ' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.924 andre anmeldelser af bøger.
7 bøger der minder om "Æ"
Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Æ" i genre, tema, handling og/eller stemning.
Hvis du er begejstret for det store format og blandingen af kunst og poesi, vil dette overvældende værk fascinere dig med sin vildskab og visuelle styrke.
Her finder du den samme nysgerrighed på tidens strømninger og en rå, autentisk energi fra en generation af digtere, der tør eksperimentere med sproget.
Denne samling præsenterer et bredt spektrum af både etablerede og nye stemmer, hvilket skaber en mangfoldig læseoplevelse med fokus på den moderne litteraturs mange ansigter.
Denne bog tilbyder et fornemt overblik over moderne dansk poesi gennem et kurateret udvalg af markante stemmer, der hver især bidrager til en fælles litterær samtale.
Her udforskes det tætte samspil mellem ord og billeder, hvor de to udtryksformer løfter hinanden og skaber en dybere poetisk resonans og visuel forståelse.
For læseren, der værdsatte det visuelle element og den kunstneriske bredde, giver dette værk et omfattende og inspirerende indblik i den aktuelle danske billedkunst.