derimellem, gør dig klogere, end du er i forvejen.

Alt overskud ved salget af Æ går ubeskåret til de to NGO’er Læger uden Grænser og Journalister uden Grænser. Alle, der har været involveret i arbejdet med antologien Æ, har stillet deres kunst og arbejdskraft gratis til rådighed som udtryk for deres uforbeholdne støtte til de to organisationers enestående og vigtige virke.

“‘Hvorfor er antologiens titel Æ?’ Jo, ser du: Bogen hedder Æ, fordi dens helt unikke karakter fortjener en helt unik titel. (…) ‘Nå, javel,’indvender du (selv)sikkert, fordi du er en læser, der ikke lader sig spise af med hvad som helst? ‘Kan du så måske, haha, lige ryste en oversigtover bøger, der hedder A, B, C, D, E, F, G, H, I,J, K, L, M, N, O, P, Q , R, S, T, U, V, W, X, Y, Z,Ä, Ö, Ø og Å ud af ærmet?’ Ja, det kan jeg, haha, faktisk godt." (Jørn Ingemann Knudsen i forordet til Æ)

“Digtere er naturligvis ekstremt individuelleog kan ikke rubriceres i kasser og kategorier. Alligevel kan man ofte (…) se visse tidstypiske tendenser. (…) Jeg har valgt at give et bud på seks forskellige strømninger inden for dansksamtidslyrik som langt de fleste digtere har et mellemværende med. Det drejer sig om:1) Økokritik, 2) Kønskritik, 3) Grimme følelser, 4) Fysisk sygdom, 5) Psykisk sygdom og 6) Migration og flygtningekrise.” (Peter Stein Larsen i indledningen til Æ)

“Digtet er (…) den mest fortættede form for litteratur, vi har. Det er skrevet på sansninger og bruger et (mere eller mindre!) musikalsk sprog for at fremføre et bredt spektrum af fornemmelser, rækkende helt fra filosofiske statements in spe til små hverdagslige registreringer. Vi forbinder sjældent digtet med en længere episk tråd, snarere opererer digtet med hurtige skift, kontrastfyldte sammenstillinger og med rum for koblinger mellem det høje og det lave, kosmos og køkkenet.” (Erik Svendsen i efterskrift til Æ)

“Antologien her, som jeg har den svære fornøjelse af at sætte punktum for, er en æstetisk øvelse, som vi sjældent ser. Ikke blot i omfang, men også i alsidighed er samleværket Æ som kollektiv præstation et særsyn. 70 billedkunstnere har taget handsken op, levet sig ind i en digters perspektiv på verden og har derpå tegnet, malet,  klippet eller collageret sig ind på livet af de scenerier, som digtene giver adgang til.” (Kasper Lægring i efterskrift til Æ)