første æbleskud en forårsmorgen.
Nana kender til æbleskud, som da jeg selv røvede Mortensens æbletræ, og havde en plasticpose fyldt med æbler med i skolen, men der var ikke nok, der ville have dem gratis, og så rådnede de, og jeg skammede mig. Nana synger om at skamme sig og skylde alt.
Nana digter lige ud af landevejen, og så alligevel ikke: kirkens grav – hvad er det? Kristi kærlighed viser ind til kernen af æblets hus - det må være noget med skabt i Guds billede? Og Gud dæmper vores tankelarm - favner os med fredens arm - Jesu skridt i gruset- smukke linjer om, hvad Gud gør ved os, og man kan høre Jesus gå omkring lige udenfor?
Nana digter barnligt, sanseligt, til tider sjovt, men dybt alvorligt. Der er skjulte bibelcitater og helt personlige tros-ord, oven i hinanden. Og smerten er med, og længslen, og synet for Æblehaven, hvor Gud gennemfører den fuldkomne inklusion. Han har æbler nok til alle. Det er vildt. Vildt godt og stort.
Og så er melodierne sangbare, smukke og med en karakter, der svarer til ordenes billeder og stemning.
Nana har selv komponeret og sunget sin sjæl sammen med ordene.
Kom og syng med og smag på æble-stroferne. De smager…«
- Jørgen E. Lasgaard, sogne- og korshærspræst, Aarhus.