Ægteskabets 15 glæderaf Anonym

Farlige honningfælder

'… og ynkeligt vil han ende sine dage.' Sådan slutter hvert af de 15 kapitler i denne 'utroligt underholdende' og velskrevne satire fra 1400-tallet om hvad der venter de mænd, der lader sig indfange i ægteskab. Det er i den grad kvinderne, der står for skud: Så snart de har fundet sig en forsøger, kaster de sig i armene på en ung elsker og mister al interesse for ham. Og når de 'ikke knalder udenom, bagtaler de deres mænd til deres gimpede veninder, mens de bruger alle hans penge og undlader at opdrage deres børn ordentligt.' Ekstremt morsomt er det, men bogen kan dog ikke fastholde sit momentum i længden, da 'anklagerne mod de horrible kvinder hurtigt bliver variationer over samme tema.' [Kort referat]

I seng med madammerne

Som advarsel imod ægteskabet og 'som hånd- og lærebog i kvindelist' har denne nyoversatte franske middelalderbestseller 'usvækket gyldighed' som en slags 1400-tallets udgave af Kvinde kend din krop. Læst med nutidsbriller er det ikke stor humor, men 'mange vil nok kunne finde den morsom at give som bryllupsgave til unge par, som begiver sig ind i det sprængfarlige minefelt, og som kulturhistorisk dokument har den sin ubetvivlelige værdi.' [Kort referat]

Satirisk saltlage i en agurketid

Dette satiriske middelalderværk om farerne ved ægteskabet er overraskende moderne i sin muntre kritik. Lige så snart manden er lokket i fælden, forvandler den førhen så skønne kvinde sig til 'en pyntesyg, begærlig, utro, løgnagtig, fordrukken og forlystelsessyg furie' og 'ynkeligt vil han ende sine dage', slutter alle bogens tekster med at understrege. Har bogen, der udkom første gang i 1480, så noget at sige os i dag? 'Ikke rigtig ud over det kuriøst litteraturhistoriske. Dertil er teksterne for løse, gentagelserne for mange, pointerne for bombastiske, og som genre har satiren tydeligvis sin tidsafhængige begrænsning.' [Kort referat]

Den onde kvindemagt

Denne franske middelalderklassiker om 'de mange prøvelser, som det franske borgerskabs mænd kom ud for i ægteskabet' skal læses med et glimt i øjet. Faktisk bør man have en hel spandfuld glimt stående i nærheden, hvis man gerne vil slippe helskindet igennem den i øvrigt meget smukt layoutede bog. Pointen er, at mænd er 'retskafne, sagtmodige og forstående tøffelhelte' mens kvinder er shoppelystne og konstant utro furier, der suger al kraft ud af deres stakkels mager. Anmelderen håbede, at oversætteren ville nuancere dette synspunkt i sit efterskrift, men det er ikke tilfældet. Han 'finder det mere relevant at præsentere læseren for alenlange udredninger af, hvem den anonyme forfatter kunne have været, men næppe var.' Langt mere interessant ville det have været med et bud på, 'hvorfor netop dette værk kalder på en nyoversættelse.' Anmelderen forstår det i hvert fald ikke. [Kort referat]