og stilistisk giver det mindelser om en særegen realistisk fortælletradition, som vi kender
fra specielt Seeberg og Højholt. Men Værge skriver i sin egen underfundige, humoristiske og af og til tragikomiske stil. I de fleste af de 10 ´grotesker´ er der tilsyneladende virkelighedsnære, nonfiktive elementer, hvor stilen for det meste holdes, men med bevidste stilbrud. Det er i detaljen, at det afsløres, at dette er absurd og frem for alt præget af vanvittig humor og en sproglig vitalitet, der godt kan tage pusten fra én. Det er ikke sådan lige til at placere. Læseren vil flere gange standse op med et skævt fnis og tænke: Hvad for noget?

Bogen er et eksempel på en både forunderlig og samtidig delvis realistisk litteratur. Her EKSPLODERER det danske sprog. Det fylder i munden, det hele er tæt og forrygende, og billederne strømmer gennem læseren.