og menneskelige maskinrum – hvor motoren, kroppen og bevidstheden bliver ét.

Med en surrealistisk farvet billedkraft på højspænding og en tone, der både er apokalyptisk, øm, galgenhumoristisk og mærkeligt håbefuld, skriver Lundberg sig ind i en ny, nordisk katastroferomantik.

AERO er poesi som brænder, brister, accelererer og forvandler: et sprog i overhalingsbanen, der nægter at bremse, selv når virkeligheden knirker.

Det er en bog om natkørsel gennem livets ruiner – og om det mærkeligt smukke i stadig at være her, midt i stormen, med motoren syngende helt ind i sjælen.

Jon Eirik Lundberg har tidligere på Det Poetiske Bureaus Forlag udgivet digtsamlingen Den udøvende krop under pseudonymet Maximum Bonjour.