I skolen lærer Mads, at H.C. Andersen skrev en masse eventyr. Men af sin farfar lærer Mads noget helt andet. Farfar siger, at det slet ikke var H.C. Andersen, der skrev alle de berømte eventyr - de blev skrevet af en ukendt digter ved navn Guffe Arnold Jensen! Men hvem er han?
Vidunderlig historie af Peter Mouritzen - ligeså vidunderligt illustreret af Otto Dickmeiss. På forlagets hjemmeside kan frit downloades undervisningsvejledning udarbejdet af Ingelise Moos.
»En sprød lille lækkerbidsken ... Peter Mouritzen skriver veloplagt og godt som altid. Han kan vende op og nedpå alting og få ordene til at hoppe drillesygt af sted,men han kan samtidig også lade dem rumme en lillesnert af alvor. Historien handler om glæden ved fortællingen –den gamle fortælling, H.C.Andersens eventyr og develkendte farfar-anekdoter: »Han vidste godt, hvad derkom. Men han elskede det« – og den nye fortælling, som Mads selv skal til at gøre til sin. Slægt skal følge…og alt det der. Det er fint. Ganske enkelt. Otto Dickmeiss er i absolut topform. Hans illustrationer er smukke, skægge og en anelse bedrøvede og kommer på den måde til at fange poesien i vrøvlefortællingen.« Karen Lise Søndergård Brandt, Jyllandsposten
+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Ævlehovedet" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Poetisk vrøvlefortælling
Peter Mouritzen er i veloplagt fortællehumør i denne 'sprøde lille lækkerbisken' for børn og barnlige sjæle, der også viser illustratoren Otto Dickmeiss i topform. Ordene hopper drillesygt rundt, og alting vendes på hovedet, men bag morskaben er der en alvorlig undertone. [Kort referat]
Ævlehovedet og ironi for børn
Peter Mouritzen fortæller en ganske vellykket historie om dødens tabu, mens Otto Dickmeiss' tegninger perfekt fanger absurditeten og komikken i det hele. "Det er skægt uden være morbidt". [Kort referat]
Mere end ævlerier
På overfladen en vrøvlehistorie om Mads, der taler i telefon med sin fantasifulde, afdøde farfar. Men bag ordlegene mærker man drengens ægte sorg og savn. Historien forløses af Otto Dickmeiss’ billedside, der afdæmpet digter med i mange detaljerige illustrationer. [Kort referat]