og originalt i forfatterskabet og udgør - i al beskedenhed - det mest omfattende og - på sine betingelser - mest stringente gudsbevis i filosofiens historie. Afsæt og omdrejningspunkt er naturligvis Aristoteles - ofte indforstået og ydmygt blot kaldt Filosoffen - og hans metafysiske bestemmelse af den guddommelige begyndelse og altings skaber som den ´ubevægede bevæger´. Hertil føjer Duns Scotus en række egenskaber - med afsæt i begrebsmodsætninger som endelighed/uendelighed, mulighed (potens)/-nødvendighed (realitet) m.v. - og ender med at have bestemt og begrundet alt det værendes grund i et første princip, som derpå kan identificeres med Gud. Ikke for at levere et bevis, der kan understøtte Guds eksistens (og kristendommens position), men for også at give det højeste en fyldestgørende filosofisk redegørelse - Duns Scotus er en beskeden mand, der takker sin Guds for denne opgave!