Fortællingerne befinder sig stilistisk et sted mellem senattenhundredtallets groteske og arabeske litteratur og så den filmiske body horror-genre, hvor skrækken ofte forskydes fra det afstraffende monster til offeret selv. Novellerne dyrker lemlæstelsen i mødet med perversionen og anskuer den som en leg. Der er en konstant ekspressiv væmmelse i selve det fortællende sprog.