Først analyseres sammenhængen mellem løn og uddannelseslængde og -type samt sammenhængen mellem evner målt ved karakterer i gymnasiet og løn. En anden analyse undersøger, hvad fagvalg betyder for kandidater fra DTU og CBS: Giver nogle fag en større sandsynlighed for høj løn og besættelse af lederstillinger end andre? Bogen introducerer også begrebet forbrugsværdi af uddannelse: Måske realiserer en ingeniør en højere livsindkomst end en humanist. Men opnår humanisten en højere personlig forbrugsværdi af sin uddannelse – og hvordan kan den i givet fald måles? Andre kapitler beskæftiger sig med, hvad det betyder for andre medarbejderes produktivitet, når virksomheden ansætter en højtuddannet, og i hvor høj grad uddannede finder arbejde under det niveau, deres uddannelse tilsiger. Endelig analyseres det, hvad der ville give den højeste økonomiske tilvækst, hvis man foretager det eksperiment, at 10.000 personer løftes i uddannelsesniveau kontra det eksperiment, hvor 10.000 kandidater i stedet for humaniora vælger en teknisk uddannelse. Afkast af uddannelse. Det samfundsmæssige og individuelle rationale giver et væsentligt fagligt bidrag til de verserende uddannelsespolitiske overvejelser og vil indgå som en standardreference ved analyser af, hvad investeringer i uddannelse betyder for den enkelte og for samfundet.