+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Afrikanske veje" i de 460 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Håbløs drøm om Afrika
'Afr Afrika gør bange bange' skriver Janne Teller et sted i denne afrikanske road-roman og lader på den måde ordene hoppe og glide ud på samme måde som den kvindelige hovedperson, der bumper af sted på små afrikanske landeveje. Historien er ganske enkel, men fortid og nutid tumler inciterende omkring som 'kaotiske indre stemmer' og skaber en knastør stemning som 'en drøm, der bliver ved med at drømmes igen og igen. Ofte som et mareridt.' [Kort referat]
Vejen omkring Karen
Janne Teller, som selv har arbejdet i Afrika, har skrevet 'en fortættet og stærk lille skæbnefortælling' om en kvinde, der bryder sammen under en køretur i Nairobi. Bogens indhold er hovedpersonens tankestrøm og det er helt ud på ord-niveau tydeligt, at hendes personlighed og identitet knager bristefærdigt under presset fra fortidens sorg og en grusom episode, der kostede hendes tidligere mand livet. Bogen er både 'brutal fint registrerende.' [Kort referat]
Man kan ikke forklare Afrika
Fortælleren i Janne Tellers 'smukke, barske og poetiske' roman er 'på veje eller afveje i Afrika.' Hendes tanker kværner rundt og langsomt dukker en tragisk historie frem af bogens fortættede sprog – rytmisk, stemningsmættet og sanseligt. Romanen emmer af et kendskab til og en lidenskab for det vilde kontinent og Karen Blixens Kenya især. [Kort referat]
Den afrikanske larm
En 'intenst flimrende og stammende novellette' fra Janne Teller i form af en indre monolog fra en kvindelig journalist, som med sin mand på passagersædet kører i en bil på de afrikanske veje. Hendes mange tanker – lige fra den forhekselse, der er kastet på museet for Karen Blixen, som hun er på vej for at undersøge, til hendes egen tid i Kenya samt hendes mands utroskab - farer hulter til bulter igennem hendes hoved. Bogen er skarp og præcis, og historien bliver fortalt med nærvær og vital uro, ordknapt og hedt hektisk på de afrikanske veje. [Kort referat]
Det tabte lever i kunsten
Sproget er nyskabende i Janne Tellers lange novelle om en kvindelig journalist i Afrika. Ligesom hovedpersonen skramler af sted på en bumpet vej, skramler ordene af sted i en stammende rytme, så man 'sidder med en let køresyge og læser bogen, som er trykt med jordbrune typer og omslag og på en led, der giver fornemmelse af journalistblok.' Der er en atmosfære af desperation og savn i fortællingen, som 'bringer Karen Blixens tab af den elskede Denys Finch Hatton i erindring,' men novellen stopper for brat – lige når man har vænnet sig til den springende rytme og vekselvirkningen mellem det bevidste og det ubevidste. [Kort referat]
Ikke noget at takke for
'En tynd og lettere postuleret ægteskabs- og krisefortælling' skrumler frem under en køretur i Afrika hvor romanens ægtepar er på vej til Karen Blixen-museet i Kenya. I baggrunden spøger en grum historie om tortur og korruption og sideløbende får vi essayistiske brokker om Afrika. Alt sammen skal formentlig skal bidrage til en sanselig kakofoni af lyde, dufte og stemmer, men for anmelderen virker det 'påklistret og konstrueret.' [Kort referat]
