af de mennesker, der er forsvundet fra hende, alene som på en øde ø i sin have. Men veninden Alma får lokket hende med til New York - og så sker der noget! 

Med sin sprællevende, legesyge og overlegent udsøgte stil trænger Christina Hesselholdt ind i sindets pulterkammer og holder hver enkelt ting og bevægelse frem, så enhver vil kunne genkende og blive klogere på sig selv.

Pressen skriver:

»Hvilken monolog! Vittig! Bevægende! Ekvilibristisk! … Hun formår at gøre sprogkværnen til ubeskriveligt frydefulde kæder af ord og sætninger, hvad enten de snor sig om døden eller noget mere muntert. Det er intet mindre end en kærlighedens gerning.«
****** - Politiken

»Hesselholdt kan skrive, så det hjerteskærende og en let komik klinger sammen, det er et sjældent talent [...] Den foreløbige afslutning på serien om Camilla og hendes venner […] Tilsammen udgør de noget af det fineste, der er skrevet på dansk de sidste fem år.«
- Information

»Christina Hesselholdt fortsætter ufortrødent sin frydefulde, finlitterære soap om alter egoet Camilla«
- Weekendavisen

***** - Berlingske Tidende

»Det er det hun kan, Hesselholdt, og som Camilla-bøgerne er en mesterlig opvisning i, hun kan gå fra det tungeste til den lette humor, hun kan skifte fra dybde til overflade og tilbage igen på ganske få sætninger. Romanens forfatter, Alma, taler om at skrive som et dyr, der ligger og strækker sig. Den nydelse, man kan se i dyret, den måde, det kan ligge og rulle og strække krop på – sådan skriver Hesselholdt, når hun er bedst. Sætningerne kan være korte, men kan også ligesom nægte at slutte, gøre sig længere ved lige at tilføje et ekstra led og så et til, inden de igen ruller sig sammen om et punktum.«
- Kristeligt Dagblad

»Det er en facetteret skildring af en kvinde, der slås for at komme overens med sig selv og sin familie, Christina Hesselholdt giver os med dette Camilla-bind. Det måtte godt fortsætte.«
**** - Flensborg Avis

»En tragisk, men overordentlig velskrevet bog«
**** - Nordjyske Stiftstidende

»Christina Hesselholdt er en forfatter, som skider højt og flot på den konservative læsers forventning om en fremadskridende handling. I stedet sætter hun strøm til billedsproget, hvis små visuelle eksplosioner detonerer rundt omkring i teksten, når læseren mindst venter det.«
**** - Ekstra Bladet