er så meget liv, der skal leves – og passes på. Christina drives af en udlængsel, hele tiden mod noget større og bedre, og hun tager et semester i udlandet, mens Vón overmandes af en slags eksistentiel hjemlængsel, knyttet til en krop og bevidsthed, der driver længere og længere væk fra ham. Sådan går han fra den ene stærke og vidunderlige, vanvittige kvinde til den anden, fra det ene ufaglærtearbejde til det andet, i en endeløs pendlen frem og tilbage mellem det ene skodværelse og det andet, til han møder en kvinde, der måske har det hele og mere, end hans blødsødne hjerte kan stå for – og holde til.