Hvordan går det til, at kvinder kunne rekrutteres ind i videnskabelige stillinger på lige fod med mænd for 30 år siden, mens dette synes umuligt at gennemføre i dag?
Dette spørgsmål får andre centrale spørgsmål til at trænge sig på, når man vil undersøge, hvordan akademia fungerer: Hvordan genkendes og konstrueres et talent? Hvordan fungerer akademiske følelseskulturer? Hvordan brydes forestillinger om 'den rigtige forsker' i form af fx 'den unikke 'ener' stillet overfor 'den professionelle networker'? Hvordan løber pengestrømmene i den akademiske verden? Og hvor er kvinder og mænd placeret i strømmenes forgreninger?
Udgangspunktet for ""Akademisk tilblivelse. Akademia og dens kønnede befolkning"" er en undren over de vanskeligheder, den akademiske verden har, når det drejer sig om at udligne kønsskævheder blandt ansatte i universitets- og forskningsinstitutionerne.
Bogen giver en særlig indsigt i den akademiske verdens strukturer og hvordan den centrale samfundsmæssig aktør er konstrueret. Den rummer bidrag fra seks forskere, der har studeret universitetskulturer og -strukturer gennem en årrække.
Bogen er redigeret af lektor Lis Højgaard, Institut for Statskundskab, KU og professor Dorte Marie Søndergaard, Institut for Pædagogisk Psykologi, DPU. De øvrige forfattere er: Lektor Inge Henningsen fra Institut for Matematisk Statistik, KU; lektor Charlotte Bloch fra Institut for Sociologi, KU; lektor Hanne Nexø Jensen fra Institut for Statskundskab, KU; lektor Cathrine Hasse, Institut for Pædagogisk Psykologi, DPU.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Akademisk tilblivelse' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.434 andre anmeldelser af bøger.
