og warrants (og andre instrumenter omfattet af loven), om det var lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der bragte ansættelsesforholdet til ophør. En "bad-leaver" måtte tåle, at allerede tildelte rettigheder bortfaldt, hvorimod en "good-leaver" ville bevare retten til allerede tildelte rettigheder og efter omstændighederne have ret til yderligere tildelinger efter ansættelsesforholdets ophør.

Der er nu langt større aftalefrihed i forhold til, hvad der skal gælde ved en medarbejders fratræden - men det stiller også højere krav til arbejdsgiveren ved udformningen af ordninger omfattet af loven. De tidligere regler omkring medarbejdernes rettigheder ved fratræden gælder fortsat for tildelinger foretaget før 1. januar 2019 og tildelinger under ordninger etableret inden 1. januar 2019. Bogen indeholder derfor både eksempler på mulig regulering ved medarbejderes fratræden ved aftalefrihed, men også en detaljeret beskrivelse af de tidligere regler, som henset til ordningernes typiske løbetid vil kunne være relevant de næste år.

Med ændringerne til loven er endvidere indført regulering vedrørende arbejdsgivers mulighed for at tilbagekøbe aktier erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af aktieoptionsloven. Bogen behandler udover den generelle håndtering af ordninger ved fratræden også den nye regulering af tilbagekøbsklausuler.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at udarbejde en arbejdsgivererklæring, der indeholder en beskrivelse af de væsentligste vilkår i aktieoptionsordningen. Bogen indeholder et eksempel på arbejdsgivererklæringen.

Området for ordninger omfattet af loven er svært tilgængeligt og udgøres af en mangfoldighed af aftaler og ordninger. For at lette forståelsen anskueliggør bogen en række problemstillinger ved anvendelse af eksempler og figurer. Endvidere omtales også forskellige udenlandske former for aktieaflønningsordninger.