Sætningen sender ubehagelige bølger igennem min krop, som om jeg lige har taget en spiseskefuld torskelevertran ind i munden. Bibliotekaren kigger afventende på mig.

– Jeg kan godt læse, svarer jeg, men kan se, at frøken Sjakke ikke tror på mig.

Gullan vokser op i en husvildebolig i en skov med fraværende forældre og manglende omsorg. Da Gullan begynder i skole, bliver hun pludselig konfronteret med, hvor meget hun skiller sig ud fra andre. Ikke bare i skolegården, men også alle de steder, hvor hun begynder at famle efter at finde sin plads. På biblioteket varmer hun sig ved radiatorerne og fordyber sig i ord, og snart banker hun på hos byens organist for at blive den nye Jazz-Klara. På trods af social blindhed er Gullan ikke i tvivl: Der må være noget andet til hende. 

Gennem små fortællinger bliver læseren inviteret til at opleve, hvordan biblioteksbesøg, søndagsskole og fritidsarbejde i kombination med evnen og viljen til at overleve skaber forvandling. 

Bogens forfatter, socialrådgiver og psykoterapeut Gullan Andreasen, trækker en tråd op til i dag, hvor vi stadig løser mange sociale problemstillinger som i 1960’erne, hvor hun var barn.

Bogens små, unikke historier vækker læserens empati for bogens hovedperson, men ikke mindst får læseren indsigt i sit eget sind. 

Hans Bloch Jespersen

Psykoterapeut