Autofiktiv roman om hovedpersonens børne- og ungdomsliv efter faderens død og moderens ændrede psyke.
Romanen foregår i tresserne med det begyndende generationsoprør fra USA. Hun vælger ikke at flytte med moren og lillesøsteren til København, da hun lige er startet som pigelærling i et mandsdomineret...
håndværkerfag.
Mester og svendene hjælper hende, på hver deres måde, med at finde nye livsværdier.
Hun kæmper mod sorgen over faderens død samt ensomhed og omsorg fra andre mennesker, på sin egen måde.
”Mor har igen prøvet at begå selvmord.
Jeg er led ved mig selv, i to dage har jeg løjet og pyntet på sandheden overfor fars familie. Hvorfor ikke fortælle, hvor forfærdelige disse 8 år havde været. Om lussingerne, sulten, truslerne, ensomheden, altid at blive svigtet og det værste, ikke at blive set.”
Men hun oplever også den første forelskelse og troen på venskaber og andre mennesker.
Uddrag af bogen
Det er ikke meget, jeg hører til mor. Vi skriver lidt sammen, for jeg har ikke penge til at ringe for. Møntelefonboksen står også helt nede på torvet.
Sidst vi snakkede, forsvandt mor lige pludselig midt i en sætning, fordi jeg ikke havde flere mønter.
Det gør ikke så meget.
Mor og ‘filejsen’ er flyttet i ny lejlighed i København. De vil ha’, at jeg skal komme på juleferie hos dem.
Mor vil sende penge til billetten, men jeg vil ikke. Jeg har ikke lyst til at være alene hjemme sammen med Mors filejs, da hun selv skal arbejde på den øjenafdeling, hun lige er blevet ansat på.
Min venindes mor har inviteret mig sammen med hendes gamle far og mor. Hvad gør jeg? Jeg vil helst blive her.
Mester har sagt, at jeg også gerne må komme hos dem.
Det skulle løse sig selv, viste det sig.
Om forfatteren
Bodil Viborg er født 1948 og bor i Silkeborg. Uddannet maler. 8 år formand for Folkeoplysningsudvalget, årets leder i hjembyen. Taget HF-eksamen som voksen, startede senere på Aarhus Universitet på teologistudiet og idéhistorie, dog uden at fuldføre grundet sygdom. Siddet i mange bestyrelser indenfor børn- og ungeområdet. Har flere gange været Voksenven.
