det, han ønskede, så han kunne smadre mig fuldstændigt. Jeg blev iskold. Jeg var lige blevet hevet op fra fangehullet og torturkælderen til endnu et forhør. Jeg havde tilbragt en uge i Tangers politikommissariat, tre etager under jorden i overfyldte celler. Stanken var voldsom, rovdyrsagtig. Forhørslederen med sin ækle skinnende guldfortand knaldede mig i hovedet, så blodet flød. Han var hidsig, skreg, ville vide, hvem der havde solgt mig de otte kilo hashish, jeg var blevet anholdt med i Tangers lufthavn Boukhalf ugen før. Spythvæsende i mit ansigt, som smertede af hans knytnæveslag. Jeg ville ikke fortælle, hvem der havde solgt mig galaren, selvom jeg vidste, at nu gik turen igen til kælderrummet, hvor falanga og ophængning splitternøgen, svinebundet på papegøjepinden, i håndjern, med hovedet nedad og bind for øjnene, samtidig med at to mand skiftedes til at slå mig under fødderne med en metalpisk og hælde vand i min mund, så jeg var ved at kvæles, ventede mig. Alesh? Det begyndte i midttresserne.« (Uddrag af bogen)