Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne Sommerhus, senere (1998) og Spøgelser, overalt (2003), portrætterede hun sin egen rastløse og rodløse generation. Ordknapt og realistisk, men samtidig også poetisk skildrede hun de nogle og tyveårige tyskeres ambivalente længsel efter forpligtende kærlighedsforhold.

I sin tredje og seneste bog, novellesamlingen Alice (2009), portrætterer Judith Hermann en kvinde sidst i trediverne. Den første af de fem noveller foregår i en tysk provinsby, den anden i Italien, de tre sidste i Berlin. I hver af dem oplever, genoplever eller bearbejder den gennemgående hovedfigur Alice en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død. Dødsfaldene er ikke spektakulære. Vi ser Alice på hospitalsbesøg. Vi hører hende tale. Vi følger hende på hendes vej gennem Berlins gader, mens hun på skift forsøger at huske og glemme. Vejret og årstiden skifter. Imens rydder Alice op i garderober, gennembladrer breve og sorterer gamle grammofonplader. Alt er på samme tid almindeligt og anderledes. Det er som om døden oplyser tingene indefra. I Tyskland er de tre novellesamlinger solgt i mere end 1 million eksemplarer.

Klip fra anmeldelser:

"Det er stor litterær kunst." Information

"Lavmælt, næsten begivenhedsløst, meget intenst og ekstremt fintfølt." Weekendavisen

"Det er noget af det skønneste jeg har læst i lang lang tid! Hvilket sprog, hvilken elegance. En meget stor oplevelse. Og så er den helt vidunderligt oversat." Naja Marie Aidt

”En ny bog af Judith Hermann er i alle tilfælde en begivenhed. Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden” Die Welt