og vandet falder opad, ilden brænder indad, stenene udvider sig, og luften siver ned i jorden med små hvislende suk, og lige pludselig føler jeg mig urolig og tænker, at på denne måde når jeg aldrig frem til dér, hvor jeg skal hen, og den tanke falder mig ind, at jeg måske skal prøve at gå hjem igen for at finde ud af, hvor det nu var, jeg skulle hen. Det bliver bare besværligt, når nu alting er i omvendt position.«