min uddannelse til pædagog som 32-årig, fik jeg indblik i og viden om børn, som var nyt for mig. Førte mig videre og igennem et stort arbejde med mit eget ´stof´ for at kunne virke som hjælpsom pædagog.

De smertelige processer gav mig ny indsigt og var helt nødvendig for at bryde med det psykologiske arvegods, som det var vigtigt for mig at få lidt hold på for derefter at kunne forsone mig med min historie og blive mig selv.

Det er meget lidt fristende og ulystbetonet at arbejde med sig selv, men nødvendigt, for os mennesker hvis vi vil opnå lyst og livsglæde, tror jeg .