I mange år (hundreder) har den akademiske teologi trukket på smilebåndene af englene, men ikke mindst Grundtvig aktiverede i høj grad vores engleforestillinger, vores barne- og folketro gennem sine salmer. Alle mennesker har en engel er en fin og personlig gennemgang  af en række engle – især med henblik på at afdække, hvilken funktion, de enkelte engle skønnes at have. Belyst ud fra evangelierne og kirkehistorien.  

Anselm Grün er Tysklands profetiske stemme nummer et, og i hans (smukke) gennemgang af englene og deres FUNKTIONER oversætter han kringlet tro til dagligdags billeder. 

I 24 kapitler: gennemgår Anselm Grun englene ud fra, hvilken funktion de har: englen, der forkynder glæde, englen, der ta’r barnet ved hånden, den kæmpende engel.  Den første engel, Grün beskriver, er Skytsenglen, vel den engel, som en i øvrigt sekulær tid først og fremmest har taget til sig 

”For mig – Anselm Grün – betyder det, at jeg ser englen i mit eget liv, at jeg opgiver fikseringen på mine traumers og krænkelsers historie, mine fejlgreb og mine nederlag. At komme  berøring med englen betyder for mig at opdage englesporene i mit liv.” Så budskabet i Anselm Grüns bog er, at hvad nok kunne behov, det har vi allerede.