som de mente, befandt sig der: Alrunen - også kaldet galgeblomsten, fordi man sagde, at den voksede på galgebakken Dette er 16. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen. BOGRUMMET skriver: I den nyeste generation af Isfolket findes blandt andet den unge Ingrid Lind af Isfolket, datter af Alv Lind af Isfolket og hans hustru. Som lille husker hun nedstammer hun fra Are, Silje og Tengels søn, og dernæst Brand, Andreas og Niklas og ikke at forglemme at hun også nedstammer fra Liv, Ares søster og dernæst Tarald, Mattias og Irmelin Meiden. Ingrid er ramt og har et meget tæt forhold til den eneste anden ramte i slægten Ulvhedin Paladin. Da hendes slægtning Dan Lind af Isfolket kommer til Norge for bl.a. at rejse til Isfolkets dal og prøve at finde ud af noget mere om Isfolkets forbandelse. Ingrid og Ulvhedin bliver straks fyr og flamme og da Ingrid stikker af med Isfolkets skat, drager Ulvhedin efter for at hente hende tilbage, men det ender med at de begge slår trop med Dan. En aften giver Dan de to ramte lov til at eksperimentere med ting fra Isfolkets skat. Ingrid vælger at lave en elskovsdrik som både hun og Dan drikker af... Ingen ved hvad Ulvhedin lavede eller hvad han skulle ude ved den klippe Kolgrim i sin tid begik selvmord fra. Som mange af jer der har læst bind 6: ”Den onde arv” nok husker, nåede Kolgrim kun at blive 14 år gammel. Men Kolgrim og Tarjeis død dengang stillede spørgsmålene: Hvad så de som kostede deres liv? og hvorfor døde Ulvhedin så ikke, hvis han var det samme sted som de var 80 år tidligere? At Ulvhedins opdagelser forblev hemmelige, skuffede mig lidt. Det, favoriseringen af Dan og Ingrid og den lange beskrivelse af Ingrids barndom trækker historien til tre stjerner. Og så er der bare næsten ingenting i Dans hustru Madeleine. Hun måtte godt have været lidt mere selvstændig, i stedet for beskrivelsen af den ydmyge, tapre, blide og kedelige hustru. Men ellers er historien rimelig god.