samt ikke mindst som den første kvindelige formand for Ny Carlsbergfondet, har hun været i tæt kontakt med kunsten og dens aktører igennem tre dramatiske årtier, hvor især globaliseringen af verden har ramt med radikal forandringskraft, hvilket er bogens underliggende tema og præmis.

Med det udgangspunkt i sin opvækst i 1970’ernes København vinkles forfatterens personlige beretninger fra et begivenhedsrigt liv med kunsten fra hun som ung studerende i 1990’erne blev assistent for Louisianas grundlægger Knud W. Jensen, over den første fastansættelse på et kunstmuseum til en karriere med nogle af kunstlivets mest magtfulde og forpligtende poster på den kulturpolitiske arena.
Bogens kapitler er bygget op som essays, hvor beretningerne fra kunstbyerne Paris, New York, Berlin, London, Istanbul, Venedig, Tokyo, Sao Paulo, Venedig, Los Angeles, Maputo og Münster er flettet sammen med Christine Buhl Andersens erindringer og personlige forhold til bl.a. musik, litteratur, filosofi.  Ud fra forfatterens store erfaringer fra den danske og udenlandske kunstscene og som skribent i bl.a. Information og Weekendavisen får læseren indtryk af hendes refleksioner og oplevelser i mødet med konkrete kunstnere, kunstværker, udstillinger og kunstinstitutioner i en tid, hvor feminisme, diversitet, kolonitidsopgør, klimakrise og identitetspolitik har haft skelsættende effekt på den globale kunstscene.

Fortællingen er illustreret med afbildninger af kunstværker kombineret med reportagefotos og private fotos, der knytter sig til bogens begivenheder og beretninger. Billedsiden har derfor en vigtig underbyggende rolle i forhold til tekstens beskrivelser og giver læseren et billedmæssigt indtryk af perioden og dens skiftende visuelle udtryk både i kunstens verden og samfundet generelt.