Bogen omhandler Lones indlæggelse på psykiatrisk afdeling i forbindelse med selvmordstanker/-planer grundet svær psykisk lidelse (borderline) og veksler mellem journalnotater og hendes egne refleksioner og iagttagelser både under og efter indlæggelsen. Sproget i bogen ikke er for sarte sjæle ... Det meste er skrevet i direkte tale og i fulde affektudbrud, og når man har totalt borderlineflip, så er det altså ikke lige de pæneste gloser, som man gør brug af. Men bogen rummer også humor og håb og gradvist voksende erkendelser og selvindsigt, som langsomt, men sikkert fører til bedring og evnen til bedre at kunne håndtere svære følelser.