”Da min far døde, kom jeg i tanke om tiden efter min mors død, at han tog mig på en rejse til Ægypten dengang. Jeg tænkte, okay, når du også skal dø nu, og hvis jeg ikke kan gøre andet, så må jeg tage dig til Ægypten” siger Harald Voetmann. Amduat. En iltmaskine er en sammenskrivning af to fortællinger. Den ene handler om den ægyptiske solguds rejse gennem dødsriget om natten. Den fortælling er malet på gravvægge i Kongernes Dal og kaldes Amduat, “det, som findes i underverdenen”. Den anden fortælling er om en mand, som dør af en lungebetændelse på Holbæk Sygehus. Bogen er skrevet i hånden af Harald Voetmann.
anmeldt af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen 01-02-2018
Så smuk en bog
Harald Voetsmanns digte er en iltmaskine, der giver den levende døde far stemme lidt endnu
I Harald Voetmanns nye bog, ’Amduat. En iltmaskine’, forvandles en fars hospitalsstue til et egyptisk gravkammer og hele sygehuset i Region Sjælland bliver til en underverden. Det er så fantastisk fin en bog [Kort uddrag]
Dødebogligt. Harald Voetmann lukker ægyptiske guder ind til sin fars dødsleje på Holbæk Sygehus, for at sorgen kan blive præcis og prægtig, øm og barok. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 01-03-2018
Vild fabuleren, høj patos med absurdistisk humor
Et stykke poetisk sorgarbejde. Den slags magter kun de rigtig gode digtere
Mellem oldtidens stolte begravelse og den uværdige død på et moderne sygehus
Harald Voetmanns ”Amduat. En iltmaskine” forener rå hverdagsrealisme med fabuleren, høj patos med absurdistisk humor, og sarkastisk social kritik med dyb empati [Kort uddrag]
Nybrud: Med sin trilogi af historiske romaner fik Harald Voetmann sit brede gennembrud. I hans nye bog om en egyptisk solgud og farens dødskamp på Holbæk sygehus er der kommet nye boller på suppen. Men er smagen den samme? [Kort uddrag]
Hvis en særpræget og fascinerende skæv historiebevidsthed og et uhyggeligt skarpt øje for de mindre glamourøse sider af kroppens liv er vigtige træk i signalementet af Harald Voetmanns forfatterskab, og hvis sammenskrivningen af forskellige virkelighedslag og tidsspor nærmest ligner en tilbagevendende metode, så er »Amduat. En iltmaskine« en meget typisk Voetmann-bog. [Kort uddrag]
Ved en smuk sammenskrivning af to fortællinger – en gammel ægyptisk myte og en nutidig afsked med sin far – har Voetmann begået et melodisk, drømmende og nærværende værk. [Kort uddrag]