AnalfabetenMed efterord af Naja Marie Aidtaf Agota Kristof
”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil.
Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.
Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.
”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.
Bogen er forsynet med et efterord af Naja Marie Aidt.
Om forfatteren:
Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fraslutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Analfabeten" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Bodil Skovgaard Nielsen 25-11-2022
Stor europæisk litteratur
Verden er blevet ulæselig
Hun skrev kun en selvbiografisk bog, og den fylder knap 60 sider. Ikke desto mindre er Agota Kristofs ’Analfabeten’ stor europæisk litteratur om, hvad eksilet gør ved mennesker og deres sprog. [Kort uddrag]
Der kan ske forunderlige ting, når man tvinges til at formulere sig på et sprog, man ikke til fulde mestrer. Det viser Agota Kristof igen i erindringsbogen ”Analfabeten”, der nu foreligger på dansk [Kort uddrag]
Et imponerende og tankevækkende værk – også om 100 år
Sjældent er der skrevet så meget på så få sider
Agota Kristofs »Analfabeten« er en kort, men samtidig imponerende dyb, biografisk fortælling om at være den »evigt fremmede« med et smerteligt, livslangt tab af identitet, sprog og familierelationer, som er alle verdens flygtninges pris. [Kort uddrag]
Smerten ved modvilligt at give slip på den ungarske kultur og sprog er beskrevet lavmælt med en rolig og tung historie, og som Naja Marie Aidt håber i bogens efterord, så burde “Analfabeten” åbne Agota Kristofs forfatterskab for mange nye læsere. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
80/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 05-12-2022
Intens ... begavet
Agota Kristof: Analfabeten
Ungarnsk-schweiziske Agota Kristofs erindringsbog er en lille og umiddelbart let læst sag, men den har litterær tyngde. Med sin knappe stil og korte, men fyndige sætninger er det en intens bog og en begavet reflektion over flygtningens erfaring i et fremmed land og et fremmed sprog. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 23-01-2023
En lille bog kan sagtens være stor litteratur
Kun 77 sider ... men hvilke sider!
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Katja Norup Petersen 09-01-2023
En hårdtslående, smuk bog
ANALFABETEN
Kristof skriver direkte og kontant om ensomheden, smerten og udfordringerne ved at flygte og leve i et andet sprogs land. [Kort uddrag]
