Før sin fjortende vinter modtager Kaisa sit kald under den traditionelle udesidningsnat. Hun erfarer, at hun har en rolle at spille, hvis der skal rettes op på ufreden og ubalancen mellem menneskenes og åndernes verden.          

Jeg trak agernet frem for at betragte det i flammernes skær. Ved toppen var graveret en lille tiltagende måne. Tegnet var så småt, at man skulle vide, hvad man så efter for ikke at regne det for en ridse eller en revne. Mens jeg sad og så på symbolet, tonede Karans stemme frem fra min hukommelse. I en aftenfortælling havde han talt om sin tid i Solens by: ”Det femte tårn, som knejser øverst på paladsets højeste punkt, skal minde alle Rigets folk om, at de fire folk altid bør søge råd og vejledning hos skovenes åndelyttere fra øst, for dem skylder vi alle tak for den fred, vi nu lever i. Øverst på dette hvide tårn strækker åndelytternes halvmåne sig mod himmelen.”